En familieejet virksomhed er en særlig konstellation, som adskiller sig radikalt fra andre typer af virksomheder

Et af kendetegnene ved familieejede virksomheder er, at der er et overlap og et flow mellem den individuelle sfære, virksomheden og familien. Når man blander familiære relationer og dynamikker med stærke følelser, magt, hierarki og økonomi, skaber det en række unikke og komplicerede problemstillinger.

På én gang er der meget på spil:

  • Behovet for at realisere sig selv og finde sit eget fodfæste

  • Sikre familiens formue og virksomhedens overlevelse

  • Sikre sin egen økonomi

  • En risiko ved at forlade en eksisterende karrierervej

  • Behovet for at kunne bevise sig selv

  • Et stort ansvar

  • Forældres behov for at sikre det de har skabt

  • Problemer med at give slip

  • NextGens behov for at kunne påvirke virksomheden i en meningsfuld retning, som man kan se sig selv i

  • Alle (familie & medarbejdere) skal finde sin egen plads og samarbejdet sikres

  • Bevare forholdet til sin familie

Problemstillingerne er derfor ofte præget af stærke ambivalente følelser som:

  • Kærlighed

  • Ansvarlighed

  • Identifikation med virksomhedende

  • Dyb mening

  • Passion

… samtidig med, at de rejser følelser som:

  • Skam

  • Skyld

  • Frustration

  • Vrede

  • Afmagt

  • Jalousi

  • Svigt

Man oplever ofte at stå meget alene med sine problemer, da de opleves meget forskelligt af de enkelte medlemmer, som ser det fra sit eget perspektiv og selv har meget på spil og derved har svært ved at sætte sig i hinandens sted.  

På trods af at det lyder som et fælles projekt, er der stor forskel på de enkelte medlemmers roller afhængig af om de er CEO, bestyrelsesmedlem, medarbejder eller passiv ejer. Det er en rejse, som hvert enkelt familiemedlem tager, hvor de skal finde deres råderum, opgaver og kompetencer.

For mange familiemedlemmer er denne rejse ensom og forbundet med en række personlige problemstillinger afhængig af deres rolle. Når man er i denne situation, er ekstern og kvalificeret sparring vigtig.

Familieejede virksomheder adskiller sig ofte markant fra andre typer af virksomheder. De er styret af andre logikker og generelt er præget af en række unikke problemstillinger, (som kommer gennem overlappet mellem familie, virksomhed og privatliv.) 

Her er det ofte centralt, at man kan bidrage til at påvirke virksomheden i en retning, som man kan se sig selv i. Dette kan skabe grobund for nogle hårde forhandlinger, hvor der løbende skal forhandles, hvilken vej skal vi gå, hvem bestemmer og hvilken rolle skal vi hver især have i fremtidens familievirksomhed. 

Læs mere på min blog

Eller følg mig på LinkedIn