Hvorfor er det så svært for ejerlederen at slippe kontrollen?

Svaret ligger i ejerskabets psykologi, hvor identifikation og kontrol er helt centralt. I Ejerlederens femte rapport kan man læse om de psykologiske udfordringer, som spænder ben for planlægning af generationsskiftet.

”Det hænger sammen med, at vi mennesker ofte kobler det vi ejer sammen med vores oplevelse af, hvem vi er” (Ejerlederen rapport 5 s. 31).

I familieejede virksomheder er der en stærk identifikation med virksomheden; den bliver en forlængelse af medlemmerne og deres identitet. Her er det centralt at forstå den følelsesmæssige værdi, som virksomheden har for familiemedlemmerne, som de får i kraft af deres position, omdømme og respekt fra omverdenen. Dette betyder at det bliver helt centralt at have kontrol med virksomheden.

”Kontrol handler først og fremmest om tilfredsstillelsen ved, at objektet tilhører den enkelte. Men oplevelsen af kontrol handler i lige så høj grad om at få afløb for virketrang. Man kan sige, at i forhold til ejerskabet over en virksomhed, handler kontrol om evnen til og glæde ved at kunne træffe beslutninger” (Ejerlederen rapport 5 s. 32).

 Dette gælder ikke kun for ejerlederen, men også for NextGen, som er opvokset med samme selvforståelse og identifikation med virksomheden.

 Derfor har ejerlederen svært ved at give slip på kontrollen, og NextGen har et stort behov for at få den.

Dette fører ofte til en række hårde magtkampe, hvor man kæmper om at skabe virksomheden i sit eget billede. 

Læs mere om de personlige og familiemæssige udfordringer i forbindelse med ejerskifte i Ejerlederens 5 rapport.

https://www.cbs.dk/files/cbs.dk/rapport_5_web_2_1.pdf

 

Forrige
Forrige

Hvorfor er fodfæste en god strategi til et succesfuldt generationsskifte?

Næste
Næste

De 7 største generationsskifteudfordringer for efterfølgerne